Skip to main content

FYLDT KALVESCHNITZEL MED OST (Scaloppine Farcite)

Ingredienser til 4 personer

4 skiver kalveschnitzel (inderlår, klump á ca. 125 g)
Salt og friskkværnet peber
Mel
Parmesanost
4 skiver mager skinke eller kogt hamburgerryg
4 skiver fuldfed (ikke for stærk) ost
75 g smør
2 spsk. hakket, røget spæk
1½ dl hakket løg
2 fed hvidløg
2 flåede tomater
3 – 4 spsk. Marsalavin (eller sherry)
2 spsk. hakket oliven
Salt og friskkværnet peber
Ca. 1 dl bouillon

Instruktioner

Kalvekødet bankes let med håndroden, drysses med salt og friskkværnet peber og vendes i mel blandet med parmesanost i forholdet 2 – 1. På hver skive kød lægges en lidt mindre skive skinke og en skive fuldfed ost.

Kødet rulles fast sammen, fastgøres med kødpinde eller ombindes med bomuldsgarn.

Brunes i gyldent fedtstof. Tages op og holdes varme. Små terninger røget spæk ristes et øjeblik, inden hakket løg og knust hvidløg tilsættes, og svitses til de er klare og let gyldne. Flåede ituskårne tomater, vin, hakket oliven og bouillon tilsættes. Saucen smages til med salt og peber.

Kødrullernes lægges tilbage i saucen og småsnurrer ca. 30 minutter under låg. Kødpinde eller bomuldsgarn fjernes inden serveringen.

Hertil gives kogte spaghetti, eksempelvis den mangefarvede Frecce dell’orto.

Velbekomme!