Skip to main content

UNGHANEBRYST I SVAMPESAUCE MED GULERODSMOS

Ingredienser til 4 personer

4 unghanebryster
1½ spsk. olie til stegning
Salt og møllepeber
200 g brune champignon
2 løg
25 g smør til stegning
1 tsk. tørret timian
2½ dl grøntsagsbouillon
1½ dl piskefløde
Salt og møllepeber

GULERODSMOS:

500 g gulerødder
500 g kartofler
25 g smør
½ dl mælk
Salt og møllepeber

Instruktioner

Unghanebrysterne krydres med salt og møllepeber og brunes i olie på en varm pande; skru ned for varmen
og steg dem ¾ færdige i ca. 20 minutter. Tages af panden.
Rens champignonerne og skær dem i tykke skiver. Pil løgene, og skær dem i tynde skiver.
Steg løgene i smør på panden i 2 minutter. Tilsæt champignoner, og steg videre i 3 minutter. Krydr med
timian. Tilsæt bouillon, bring saucen i kog og lad den småkoge i 5 minutter. Tilsæt fløde og lad saucen koge i
5 minutter. Smag til med salt og møllepeber.

Læg unghanebrysterne i saucen på panden. Skru ned for varmen, og lad retten småsimre i yderligere 5-10
minutter til saucen tykner og kødet er gennemstegt.

Skræl gulerødder og kartofler og skær dem i grove tern. Kog dem i en gryde med usaltet vand i 15-20
minutter, til de er møre. Afdryp. Mos grøntsagerne groft med smør og mælk, smag til med salt og
møllepeber.

Server retten med svampesauce og gulerodsmos evt. drysset med sort sesam, hakket persille eller andet.

Velbekomme!