Instruktioner
Vend okseternene i mel krydret med salt og peber i en skål. Brun kødet godt af i olie i en gryde. Pil løgene
og skær dem i små tern. Skræl gulerødderne, og skær dem i små tern. Skyl peberfrugten og skær den i små
tern. Pil og pres hvidløgene. Steg det hele i gryden med kød i et par minutter. Hæld bacon, laurbærblade og
paprika i gryden og steg til baconen får lidt farve. Tilsæt fond, og lad det hele simre i 1 time og 15 minutter.
Skræl kartoflerne, og kog dem møre i en gryde med vand uden salt i ca. 20 minutter. Afdryp og mos
kartoflerne sammen med mælk og smør med et piskeris. Smag kartoffelmosen til med salt og peber.
Hæld cocktailpølser, fløde og perleløg i gryden og lad det simre i yderligere 15 minutter. Smag
høvdingegryden til med salt, peber og lidt eddike. Top med persille.
Skyl og hak persillen fint. Servér høvdingegryden med kartoffelmos og et godt drys persille.
Velbekomme!